Stik farmor en plade

STIK FARMOR EN PLADE

Udgivet den 10. april 2005

 

Om bogen: Efter katastrofen omkring farmors 80-års fødselsdag er Michael gået under jorden i København. Her har han buret sig inde i sin kvistlejlighed midt i byen og afbrudt såvel dørklokke som telefon. Han har ikke lyst til at være i forbindelse med nogen og tvivler også på, at nogen har lyst til at være i forbindelse med ham. Hans eneste beskæftigelse er at sidde i vinduet med sin guitar og skrive sange, og det skal da også vise sig at blive vejen ud af isolationen. For da han en dag vover sig på gaden og tilfældigt kommer til at kigge i Den Blå Avis, falder hans blik som det første på en annonce fra et band, der søger en forsanger. Herfra eksploderer Michaels isolerede tilværelse, og en ellers noget triviel hverdag forvandles til et hav af muligheder og tilbud. Nu skal der vælges og vrages, men Michael må hurtigt sande, at der er konsekvenser ved ethvert valg. For selv om drømmen om at blive musiker ser ud til at være gået i opfyldelse, er den danske musikbranche ikke det nemmeste sted at begå sig, og selv om man har talent, er det ikke sikkert, man har talent til at udnytte det.

 

"Either write something worth reading - or do something worth writing."

 

- Benjamin Franklin